Denne salat kan både spises lun og kølig. Er rigtig god i stedet for kartoffelsalat i grillsæsonen. Mætter godt, og kan sagtens fungere som et helt frokostmåltid. Smager godt med kylling. Kan holde sig 1-2 dage i køleskabet.
(Ca. tilbehør til 3-4 personer)
2½ dl grønne linser, fx puy
1-2 peberfrugt, rød eller gul
1 porre
Olivenolie
Salt
Skyl linserne, og kog dem i rigeligt vand i 12-15 minutter. Hæld vandet fra og tilsæt derefter salt.
Skær peberfrugten i mindre stykker og porren i skrå ringe. Svits begge dele let på en pande med olivenolie.
Bland det hele sammen i en stor salatskål.